***** House of Cards er en amerikansk tv-serie udviklet af Beau Willimon og produceret af Netflix. Det er en genindspilning af den tidligere mini tv-serie fra BBC af samme navn, der var baseret på en roman af Michael Dobbs. Hele første sæson af tv-serien med i alt 13 afsnit blev offentliggjort den 1. februar 2013 på streaming-tjenesten Netflix. En ny sæson med 13 afsnit kom d. 14 . Februar 2014 og er blevet taget godt imod af anmelderne.
Serien foregår i nutidens Washington, D.C., og omhandler det demokratiske kongresmedlem Frank Underwood (spillet af Kevin Spacey), der fungerer som gruppeformand for den demokratiske gruppe i Repræsentanternes Hus. Efter præsidentvalget bliver han vraget som udenrigsminister i den nye regering, og han beslutter at hævne sig på dem, der forrådte ham i processen. I serien medvirker tillige Robin Wright, Kate Mara og Corey Stoll i de centrale roller.